Festuge-løb genoplives

Aarhus Festuge genopliver traditionsrigt gadeløb

Det førhen så traditionsrige Aarhus Festugegadeløb blev kørt i årene 1970-1993 og efterfølgende et enkelt år i 2007. Iaften genoplives gadeløbet i Marselisskoven i Aarhus. 

Aarhus Festugegadeløb køres med start og mål på Kongevejen i Aarhus, og flere kendte cykelstjerner deltager i det traditionsrige løb. 

Blandt andre deltager Danmark mest vindende cykelrytter på den internationale scene, Rolf Sørensen,  sammen med den tidligere verdensmester Jørgen Schmidt, tidligere Olympisk Mester Gunnar Asmussen, tidligere etapevinder i Tour de France Bo Hamburger og de tidligere 6-dagesstjerner Jens Veggerby og Jimmi Madsen.

Under hele arrangementet speaker Rolf Sørensen og Dennis Ritter kun afbrudt af bandet ATLAS, der sørger for god og hyggelig stemning i Marselisskoven.

Se mere om løbet i TV 2 | ØSTJYLLANDS udsendelse kl. 19.30.

Se også tv2oj.dk's tema om Aarhus Festuge