Festligt og folkeligt

Se lidt fra Thomas Helmigs optræden her

01:09

1 af 2

Fredag åbnede Aarhus Festuge med det største åbningsshow nogensinde.

"Same but different" er temaet for Aarhus Festuge 2014, og det var meget rammende for åbningsshowet i Mindeparken. I hvert fald er bysbørnene Thomas Helmig og TV-2 ganske "same" i festuge-sammenhæng.

Og så alligevel. De præsenterede nemlig deres velkendte sange på en lidt anderledes måde ved hjælp af en række gæstesolister, som Burhan G, Rasmus Walter, Jonny Hefty & Jøden og færøske Teitur.

Rammen var også ny. Det er nemlig første gang at der afholdes en stor rockkoncert i Mindeparken.

De 25.000 publikummer, som dukkede op, virkede rigtig godt tilfredse med den store åbningskoncert. Tilfredse med "Same but different"!

I klippet øverst kan du se lidt fra Thomas Helmigs optræden.