Festival skal betale leje
Danmarks Smukkeste Festival skal i fremtiden betale for at låne kommunens skov.
1. apr 2004, kl. 14:17
Mere end 30 dage gammel
Skanderborg Kommune må ikke stille en lokal bøgeskov gratis til rådighed for Danmarks Smukkeste Festival.
Det kommunale tilsyn i statsamtet har gjort Skanderborg Kommune opmærksom på, at en kommune ikke må yde direkte støtte til virksomheder, og i den forbindelse hjælper det ikke, at den årlige musikfestival i afvikles af en forening, Skanderborg Festival Klub. Foreningens formål er at tjene penge, og derfor sidestilles den med en erhvervsdrivende virksomhed.
Afgørelsen skal nu behandles i byrådet. Her skal det blandt andet besluttes, hvor stort et beløb, kommunen vil kræve for leje af skoven, skriver Horsens Folkeblad.