FDF-leder sigtes efter "dumme-paragraffen"
Drenge forbrændt af sprit på bål
En 29-årig FDF-leder sigtes nu efter "dummeparagraffen" i beredskabsloven, efter at han under FDF?s landlejr på Sletten ved Himmelbjerget kastede en flaske sprit på et lejrbål.
Det resulterede i at to 11-12 årige drenge blev forbrændt - den ene så kraftigt, at han først nu er udskrevet fra hospitalbehandling på Rigshospitalet i København, hvor der blandet andet er foretaget hudtransplantationer i ansigtet.
Vicepolitikommissær ved Sydøstjyllands Politi i Skanderborg, Kristian Juliussen, oplyser til mja.dk, at den 29-årige FDF-leder risikerer en bøde på 1500 kr.
- Sagen gælder den bestemmelse i Beredskabsloven, der populært kaldes »dummeparagraffen«. Det spiller ind, at den ene af drengene fik så alvorlige skader, som det har vist sig. Når det er tilfældet, er det kutyme, at der rejses sigtelse, siger Kristian Juliussen til mja.dk.