Faxe med på råd
Selvom han først sætter sig i trænerstolen til sommer, har John Faxe Jensen allerede stor indflydelse i Randers FC.
15. dec 2008, kl. 08:45
Mere end 30 dage gammel
Efter denne sæson takker Colin Todd af som træner for Randers FCs SAS Liga-hold, men allerede nu må han finde sig i, at hans afløser, John Faxe Jensen, har en hel del at skulle have sagt om holdet.
- Vi foretager os ikke ret meget, uden at John er involveret. Det har Colin accepteret, og da Faxe ikke er bundet af andre klubber, ser vi det som det mest fornuftige, at tage ham med på råd, siger Randers FCs direktør Jacob Nielsen til B.T.