Farvel til Fruelund?
Fruelund indstiller muligvis håndbold-karrieren
Meget tyder på, at Katrine Fruelund til sommer indstiller sin håndbold-karriere. Randers HK vil i stedet tilbyde hende en rolle uden for, skriver Randers Amtsvis
Katrine Fruelunds kontrakt udløber til sommer, hvor hun samtidig runder de 34 år. Selv erkender hun, at det kan ende med et farvel:
- Det er klart, at det er noget af det, jeg tænker rigtig meget over. Jeg vil ikke være den spiller, som endte med at spille videre, selv om jeg ikke længere kunne gøre en forskel, udtaler hun.
Ifølge avisens oplysninger er der allerede en dialog i gang mellem Randers HK og Fruelund om at sluse hende ind i en nøglerolle i den sportslige sektor.
Fruelund har allerede det seneste års tid haft en rolle som sportslig controller i klubben ved siden af karrieren som spiller.