Fakkeltog gennem Aarhus
Med fakkeloptog, musik, sang og taler blev 70-året for Danmarks befrielse markeret i Aarhus Midtby
70 året for Danmarks befrielse blev ikke kun markeret på Skæring Hede, også i Aarhus fejrede man dagen.
Med fakkeloptog, taler og underholdning blev befrielsen markeret mandag aften. Derudover havde de fremmødte mulighed for at hilse på nogle af de modstandfolk, der kæmpede mod besættelsen.
- Vi gerne stille fokus på, at vi skal genskabe tilliden, solidariteten og medmenneskeligheden blandt folk, siger Per Nielsen, der er talsmand for arrangementet.
Flere hundrede mennesker var mødt op for at deltage i arrangementet.
Omkring 20.30 begyndte fakkeltoget fra Godsbanen, hvorefter det fortsatte gennem byen for til sidst at slutte ved Storetorv.
Se billeder fra fakkeltoget i videoen øverst på siden - videoen er filmet af Palle Hansen.