Færre bliver fikseret

I psykiatrien i Region Midtjylland bliver færre bæltefikseret

Der er færre tilfælde af anvendelsen af bæltefikseringer i Region Midtjylland. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Sidste år afsatte ministeriet for sundhed og forebyggelse 7,6 mllioner koner fra 2014 til 2017 til forsøg med bæltefri afdelinger i Danmark. Region Midtjylland fik tildelt cirka 14 millioner kroner.

Se også: Færre fikseringer

Og det ser nu ud til at have båret frugt. I hvert fald er der sket et markant fald i antallet af påbegyndte bæltefikseringer på cirka 26 procent i Region Midtjylland inden for alle grene af psykiatrien i forhold til tallene fra 2011-2013.

Eneste region med fald i antal langvarige fikseringer

Samtidig er Region Midtjylland den eneste region, der oplever, at de langvarige bæltefikseringer er blevet kortere i varighed og færre i antal.

Antallet af personer, der bæltefikseres er faldet med cirka syv procent, og antallet af langvarige bæltefikseringer på over 48 timer er faldet med 15 procent.

Ifølge regionen har det markante fald i antal bæltefikseringer ikke ført til en stigning i andre tvangsformer.

Antallet af personer, som bliver fastholdelt er imidlertid steget en smule. Dog ikke så meget, som antallet af bæltefikseringer er faldet.