Færge klar til at stævne ud
Ny Kalundborg-rute åbner tirsdag aften
14. sep 2011, kl. 17:46
Mere end 30 dage gammel
Fra på tirsdag sejler det tyskejede færgeselskab Kattegatruten for første gang på ruten mellem Aarhus og Kalundborg.
Det bliver med en afgang klokken 22. Og der vil derefter dagligt være tre afgange på hverdage fra Aarhus og Kalundborg og en afgang fra hver af de to byer lørdag og søndag, oplyser færgeselskabet.
Priserne vil være de samme, som Mols-Linjen har haft, inden færgeselskabet droppede ruten.
Rederiet vil sejle med færgen "Kattegat", der tidligere hed "Maren Mols".
Kattegatruten A/S ejes af det tyske Förde Reederei i Flensborg, der driver færger i flere europæiske og arabiske lande.