Fængslet for sex-krænkelse
28-årig mand varetægtsfængslet for sex-krænkelse af mindreårig
Østjyllands Politi har i eftermiddag varetægtsfængslet en 28-årig mand i 14 dage. Politiet mistænker manden for blufærdighedskrænkelse og sexkrænkelse over for en mindreårig pige.
Den 28-årige mand blev idag fremstillet for en dommer, fordi politiet mistænker ham for at have krænket en 12-årig pige seksuelt.
Overgrebet på pigen skete i Norddjurs Kommune søndag aften ved 19.30-tiden.
Den 28-årige mand blev anholdt kort før klokken 22 i en bil på motorvejen på Fyn.
Politiet vil ikke oplyse andet om manden, end at han er bosiddende i Sverige, oplyser politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.
Retsmødet idag blev af hensyn til den videre efterforskning holdt for lukkede døre.
Politiet har ikke yderligere kommentarer i sagen, men oplyser, at manden er sigtet for anden kønslig omgang end samleje og for blufærdighedskrænkelse.