Fængslet for bedrageri

To mænd fra Liberia er varetægtsfængslet i fire uger

To mænd fra Liberia på henholdsvis 40 og 47 år prøvede torsdag at begå bedrageri.

Men det blev opdaget, og omkring klokken 15 blev de to udenlandske statsborgere anholdt af Østjyllands Politi og sigtet for forsøget.

Der er angiveligt tale om forfalskning af penge.

Fredag blev de to mænd fremstillet i Retten i Aarhus, hvor de blev varetægtsfængslet i fire uger til 18. september.

Politiet havde anmodet om dørlukning, og de har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen.