Fægtede med kniv
En kiosk blev i aftes udsat for røveri af særlig farlig karakter
En ung gerningsmand indfandt sig kl. ca. 20 i en kiosk på Søren Frichs Vej i Aarhus, hvor han råbte "det er et røveri". Han trængte om bag kassen, hvor han truede personalet, imens han fægtede med en kniv. Det oplyser Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gerningsmanden slap af sted med et større kontantbeløb, og Østjyllands Politi efterlyser vidner i sagen.
Formentlig stak gerningsmanden af på en bordeaux rød/hvid scooter, som stod tændt i tomgang på Henrik Hertz Vej ca. 30 meter fra gerningsstedet.
Østjyllands Politi efterlyser vidner der eventuelt har set scooteren eller gerningsmanden.
Politiet har følgende signalement af gerningsmanden:
- Ung mand (ca. 15-18 år)
- Udenlandsk af udseende
- Iført blå/hvid hættetrøje, grå joggingbukser og sort elefant hue
Evt. oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. nr.: 87 31 14 48 /114.