Få ansøgere til sygeplejeskoler
Landets sygeplejeskoler oplever et markant fald i antallet af ansøgere. Kun i Århus har flere vist interesse.
10. jul 2008, kl. 08:35
Mere end 30 dage gammel
Det kan fremover blive svært at skaffe nok nye sygeplejersker til de østjyske sygehuse.
Ny tal viser nemlig, at landets sygeplejeskoler oplever et ganske markant fald i antallet af ansøgninger.
Sygeplejeskolerne i Randers og Silkeborg er blandt dem, der ikke tiltrækker så mange potentielle studerende som tidligere.
Begge skoler har fået over 30 procent færre ansøgninger i forhold til sidste år.
På sygeplejeskolen i Århus oplever man undtagelsen. Her har man i år fået lidt flere ansøgere at vælge i mellem end i 2007.
På landsplan er der tale om et fald på omkring 20 procent i antallet af ansøgere.