Ex-lærerformand vil i Folketinget

Jette Jensen, tidligere formand for Århus Lærerforening, stiller op for Enhedslisten.

Jette Jensen, der var formand for Århus Lærerforening fra 1995 til 2002, stiller nu op til Folketinget for Enhedslisten.

Partiets amtsrepræsentantskab har besluttet at stille hende op som nummer tre på partiets liste i Århus Amt, efter Frank Aaen og Søren Egge. Den placering vil næppe give Jette Jensen en stol på Christiansborg, men ved et godt valg for partiet kan hun blive højt placeret som suppleant til Folketinget.

Nummer fire på partiets liste her i amtet er Lene Fruelund fra Silkeborg.