Erik Veje-sagen er slut

AaB Håndbold har besluttet ikke at anke afgørelsen i den såkaldte Erik Veje-sag mod Århus GF.

Der bliver ikke en tredje anke i sagen om Århus GF's brug af klubbens træner, Erik Veje Rasmussen, i en kamp mod AaB i oktober.

Sagen har været en principsag for aalborgenserne, der mente at Veje-Rasmussen ikke var spilleberettiget, og derfor ville den nordjyske klub have begge to point fra kampen, der blev tabt 28-31.

Fredag meddelte klubben, at de ikke ville anke sagen yderligere fordi klubben mener, at sagen blev korrekt belyst med Danmarks Håndbold Forbunds Ret- og Voldgiftsudvalgs afgørelser fra 10. december.

Rets- og Voldgiftsudvalg fandt frem til, at Erik Veje Rasmussen faktisk var spilleberettiget, og at det derfor ikke var relevant om Århus GF var i god eller ond tro.

I de to tidligere afgørelser i sagen gav både Forretningsudvalget og bestyrelsen i

Dansk Håndbold Forbund (DHF) AaB ret i,

at Erik Veje Rasmussen ikke var spillebe-

rettiget, men bestemte samtidig at Århus

GF ikke skulle straffes, fordi klubben hand-

lede i god tro efter at have spurgt forbund-

et til råds. /ritzau/