Erik var ansat i Statsfængslet: Nu afslører han røverhistorierne

Tidligere fængselsbetjente viser museumsgæster rundt på deres gamle arbejdsplads. De kan historier, som de øvrige museumsfolk aldrig har hørt om

02:03

- Så var der den med ham, der holdt sig fra at gå på toilettet i syv dage for at irritere os.

Historierne flyver ud af ærmet på Erik Tranekær, når han viser museumsgæster rundt i det tidligere Statsfængslet i Horsens. Fængslet er for længst lukket, men tre forhenværende fængselsbetjente med 100 år til sammen bag murene deler ud af deres viden og oplevelser.

Og så gik fangen ellers armgang fra taget på femte sal og ud i det fri.

Erik Tranekær, tidligere fængselsbetjent

- Man havde cellerne her inde i midt i. Der var hverken vinduer, varme, lys eller ventilation, fortæller Erik Tranekær om de første år efter fængslets åbning i 1853.

Der var han dog godt nok ikke selv, men han kender historierne. De mere kulørte af slagsen har han til gengæld selv oplevet, efter han blev ansat i 1981.

På museet er der udstillet flere effekter, der var en del af statsfængslet før i tiden. 

Gik armgang fra taget 

Eksempelvis historien om ham, der brød ud af cellen og kom op på et tag.

- Han havde en lille genstand med, hvor der var en snor omkring. Den kastede han ud til hjælpere på den anden side, som bandt et reb i enden af snoren. Og så gik fangen ellers armgang fra taget på femte sal og ud i det fri, lyder det fra Erik Tranekær.

Læs også Børn møder Jesus i Fængslet: Religion i rollespil

At han og to tidligere kolleger skal dele ud af deres erfaringer fra jobbet i det nu lukkede statsfængsel, er helt bevist.

- De har oplevet tingene på egen krop. De kan fortælle, hvad de har set og givet næring til. Det er et godt fortællegreb, som vi gerne vil dyrke, siger afdelingsleder i Fængselsmuseet i Horsens, Merete Bøge Pedersen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hilser på de gamle fanger

Erik Tranekær kan også tydeligt huske sygeafdelingen, hvor fangerne forsøgte at skjule, hvis de havde gemt narkotika i kroppen.

- To betjente sad og kiggede på fangen, indtil han kom med afføring i en passende mængde eller gik med til en rektalundersøgelse, lyder det fra ham.

De kan fortælle, hvad de har set og givet næring til. Det er et godt fortællegreb, som vi gerne vil dyrke.

Merete Bøge Pedersen, Fængselsmuseet i Horsens

Han har stort set lutter gode minder fra statsfængslet, og har kun oplevet at få et par på hovedet én gang.

Af og til render han da også ind i fangerne fra dengang.

- De giver hånd og husker tiden fra det gamle fængsel. Det er altafgørende, hvordan man behandler hinanden, siger Erik Tranekær.

På museet er der udstillet flere effekter, der var en del af statsfængslet før i tiden. 

På museet er der udstillet flere effekter, der var en del af statsfængslet før i tiden.