Endnu en armener forlader Randers FC

Robert Arzumanyan forlader ligesom landsmanden Yura Movsisyan Randers FC

Fredag offentliggjorde Randers FC salget af Yura Movsisyan til russisk fodbold. Men den den stærke angriber er ikke den eneste armener, som forlader Kronjylland.

Landsmanden i den anden ende af banen Robert Arzumanyan mangler således kun at få de personlige betingelser på plads med den polske klub Bialystok, før et skifte kan gennemføres.

De to klubber er blevet enige om en transferaftale om forsvarsspilleren.

Robert Arzumanyan kom til Randers FC i 2008 og nåede i alt 40 kampe på førsteholdet.