En sand guldgrube
Silkeborg Kommune jubler over fundet af mindst halvanden million kubikmeter af det pureste kvalitetssand
Den store mængde sand, der er fundet en halv kilometer sydvest for Tange Sø, falder på et meget tørt sted, da en eksisterende sandgrav på naboarealet er ved at være tømt.
Den næsten tomme sandgrav har i mange år været fast leverandør til betonfabrikken RC Betonvarer i Rødkærsbro. Men nu lader det til, at der er fundet en arvtager. Og det er en arvtager, der har sand af klassen E-sand, der er den bedste kvalitet til betonmål. Og som om det ikke er imponerende nok, så skulle der også være sand nok til at kunne forsyne betonfabrikken de næste 30 år.
- Det er af afgørende betydning for en virksomhed som vores, at vi også i fremtiden kan få de nødvendige råstoffer til videre forarbejdning, siger direktør for RC Betonvarer, Per Warming, i en pressemeddelelse.
Det er Region Midtjylland der, via prøveboringer, har fundet den store mængde sand. Men inden de kan klappe i hænderne over den store "sandkasse", skal de sidste detaljer på plads inden en eventuel udvinding af sandet.
For det vil kræve at ejerne, af de arealer sandet befinder sig på, giver deres tilladelse. Og så skal området indlemmes i den regionale råstofplan, som Region Midtjylland er i gang med at revidere.
Se mere i aften klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.