- En rigtig Aarhus-dreng

Lokal glæde over Morten Østergaard som ny partileder

04:06

1 af 2

Søndag blev aarhusianske Morten Østergaard valgt som ny leder for Radikale Venstre, og det skaber begejstring i Aarhus.

En af dem, der glæder sig over det, er Klaus Bach Jacobsen, der er formand for Aarhus Radikale Vælgerforening.

Han modtog nyheden på sin telefon søndag morgen.

- Det var en dejlig SMS at vågne op til, at Morten (Østergaard, red) skrev, at han skulle være formand, siger Klaus Bach Jacobsen, og han fortsætter:

- Det er dejligt, at vi får en rigtig Aarhus-dreng længere frem i den politiske manege, siger han.

38-årige Morten Østergaard kan udover at kalde sig leder for De Radikale også kalde sig økonomi- og indenrigsminister.

Peter Thyssen, der er forhenværende rådmand i Aarhus Kommune for De Radikale, roser Morten Østergaard for at være god til mennesker.

- Han forstår at få folk til at have det godt sammen, siger Peter Thyssen.

Du kan se mere til Morten Østergaard i indslaget øverst på siden.