Elvin Hansen sur på Rubinke
Kritiseres for at udtale sig til TV 2 | ØSTJYLLAND
13. dec 2011, kl. 08:04
Mere end 30 dage gammel
For noget tid siden medvirkede viceborgmester Sanne Rubinke (SF) i Odder Kommune i et indslag her på TV 2 | ØSTJYLLAND, hvor hun som kommunens repræsentant udtalte sig i pædofil-sagen fra Randlev Børnehave.
Det udløste kritik fra borgmester Elvin Hansen (S), en kritik Sanne Rubinke dog ikke tog til sig. I stedet for sendte hun sagen videre til byrådet, med kommentaren om at borgmesteren var en forsmået drengerøv, det skriver Horsens Folkeblad.
Sagen har tidligere været på byrådets dagsorden, og mandag aften blev sagen igen taget af dagsordnen denne gang af SF, der hellere ser, at Odder Kommune får udarbejdet en kommunikationspolitik.