ELRO bliver til Skyline Arena

Randers HK får  ny hjemmebane. ELRO Arena skifter navn til Skyline Arena

Foto: Hans Carstens

Energi- og kommunikationsvirksomheden ELRO i Randers har gennem en årrække været sponsor for Randers Idrætshaller og Randers HK.

I dag er ELROs tele- og bredbåndsaktiviteter, som markedsføres under fællesnavnet Skyline, blevet landsdækkende. I den forbindelse har Skyline, Randers HK og Randers Idrætshaller indgået ny 3-årig aftale, der betyder ELRO Arena Randers bliver til Skyline Arena Randers.

- Når tingene bliver lidt kritiske, sker det jo ofte, at kreativitet og løsningsmuligheder intensiveres, og vi må da også indrømme, at vi har kridtet skoene for at kunne tilbyde Skyline så gode muligheder for landsdækkende eksponering, at vi har fået en aftale, udtaler Henrik Mortensen, direktør for Randers HK.

Randers HKs nuværende hovedsponsoraftale ophører i sin nuværende form ved udløbet i sommeren 2011.