Elever oplevede klassisk musik: - Børn er meget umiddelbare

Aarhus Symfoniorkester bød på skolekoncert for 3.-4 klasser i Aarhus Kommune. Det var en koncert, hvor børnene kunne opleve klassisk musik i øjenhøjde

02:02

VIDEO: De to mimere Maggie og Doug var en del af skolekoncerten.

Flere 3.-4. klasser fik onsdag lov til at opleve klassisk musik og verdensberømte mimere. Aarhus Symfoniorkester holdt nemlig skolekoncert i Aarhus Kommune, og det blev nydt af både store og små.  

Det var rart at se, hvad man kunne lære, hvis man øvede sig i rigtig lang tid. Det er vildt.

Joindi Stausholm, Rudolf Steiner-Skolen 

- Ude på min skole spiller vi selv på sådan nogle instrumenter. Det var rart at se, hvad man kunne lære, hvis man øvede sig i rigtig lang tid. Det er vildt, siger Jo Indi Stausholm, som går på Rudolf Steiner-Skolen. 

Joindi Stausholm synes, at det var sjovt at være til koncert. 

Børn er umiddelbare 

Trompetist i Aarhus Symfoniorkester Kim Hansen nød at lave koncert for børnene.

- Jeg elsker at lave børnekoncerter, der er en hel anden respons. Normale koncerter er som regel lidt med publikum, som reagerer inden for nogle bestemte normer. Børn reagerer umiddelbart. Hvis de ikke kan lide det, så ser de ud, som om de keder sig, fortæller han.

Koncerten var en del af en pakke, som er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Symfoniorkester.

3.-4. klasserne fra Aarhus Kommune var samlet for at opleve Aarhus Symfoniorkester. 

- Skolekoncerterne er en del af vores faste koncepter, hvor vi starter med at sende musikere ud på skolerne. Lidt tid efter får skolerne tilsendt noget undervisningsmateriale, som passer til den her koncert, fortæller Mette Storgård Jensen, pædagogisk projektmedarbejder i Aarhus Symfoniorkester.

Og hun er vild med skolekoncerterne. 

Jeg elsker de her koncerter, det giver så meget mening, at mærke børnenes respons og umiddelbarhed. 

Mette Storhård Jensen, pædagogisk projektmedarbejder, Aarhus Symfoniorkester 

- Jeg elsker de her koncerter, det giver så meget mening, at mærke børnenes respons og umiddelbarhed. 

Koncert som undervisning

For Aarhus symfoniorkester handler det blandt andet om, at børnene lærer klassisk musik at kende og se, hvordan et symfoniorkester hænger sammen.

- Det er ikke en underholdningskoncert. Det er en skolekoncert og dermed en slags en undervisningstime. Vi har mange hensigter med sådan en koncert. Dels vil vi gerne sætte frø i dem, men også for at vise, hvad det er for noget, og hvad instrumenterne kan, fortæller Kim Hansen.

Eva Neubert-Lucker nød koncerten med hendes klassekammerater. 

Eva Neubert-Lucker, som går i skole på Rudolf Steiner-Skolen, var vild med musikken. 

- Jeg kunne godt finde på at høre det derhjemme. Det er sjovt at høre forskellige instrumenter, og hvordan de lyder.

Læs også Erik sad på taget af tidligere skole: Nu rives den ned