Eksproprierer forurenet grund
Region Midtjylland eksproprierer nu et område i Malling for at forhindre forurening af drikkevandet
Nu bliver der ryddet op efter en gammel sprøjtegift, som truer drikkevandet i Malling.
I dag, tirsdag, bestemte et enstemmigt forretningsudvalg i Region Midtjylland, at området ved maskinstationen Østerskov Gård med forurening skal eksproprieres.
- Det betyder, vi kan komme i gang, og det er i og for sig godt nok, siger Anders Kaa, Driftsleder Malling Vandværk.
Både Aarhus Vand og Region Midtjylland har prøvet at få en frivillig aftale med landmanden, der ejer grunden, hvor forureningen stammer fra, men det har ikke kunne lade sig gøre.
Se: Kæmper for rent drikkevand
Derfor har Region Midtjylland nu valgt at ekspropriere området.
Det betyder, at man kan komme i gang med oprydningsarbejdet, hvor der skal laves to boringer, som bruges til at sætte en pumpe ned i det magasin, hvor der er fundet forurening, og så skal vandet pumpes op og transporteres væk.
På grund af lovvigtige høringsfrister, kan arbejdet dog formentlig først gå i gang til efteråret.
Se: Indstiller frivilligt sprøjtning
Landmanden, hvis grund nu bliver eksproprieret, har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se hele indslaget med Anders Kaa fra Malling Vandværk øverst på siden.