Dyere taxa-kørsel i Silkeborg

Silkeborg Taxi har sendt en ansøgning til kommunen for at få lov til at hæve sine takster med krone pr. kilometer.

Som de fleste nok har bemærket, er benzinpriserne vokset gevaldigt over det seneste års tid.

Det kan Silkeborg Taxi nu mærke i en sådan grad, at man nu helt ekstraordinært sender en ansøgning til kommunen med ønske om at hæve taksten.

-V i har egentlig hele tiden håbet på, at priserne ville falde til ro, men det er bare ikke sket. I stedet er de derimod fortsat med at stige. Derfor mener vi nu, at vi er nødt til at gøre det her for at få forretningen til at løbe rundt, siger næstformand i Silkeborg Taxi, Svend Aage Laursen, til Midtjyllands Avis.

En eventuel stigning på en krone pr. kilometer svarer til en prisstigning på cirka otte procent.

Teknik- og Forsyningsudvalget holder sit første møde den 11. august, og først herfra vil Silkeborg Taxi få ja eller nej til sit ønske.