Drenge taget på fersk gerning
Forsøgte at bryde ind i cafeteria på stadion
18. aug 2014, kl. 10:34
Mere end 30 dage gammel
Med hjælp fra et stykke sølvpapir forsøgte tre drenge i går aftes at bryde ind i cafeteriaet på Viby Stadion.
Inden cafeteriaet lukkede, havde drengene sat et stykke sølvpapir i klemme i døren for at sikre sig, at døren ikke blev låst.
Efter lukketid kom drengene igen, men blev taget på fersk gerning af en politipatrulje.
Drengene var henholdvis 16, 18 og 19 år gamle. De blev alle taget med på politistationen, hvor de blev sigtet for indbruddet.
Indbruddet fandt sted søndag aften klokken 19.38 på Skanderborgvej i Viby.