Dræbt soldat begravet i Randers

Overkonstabel Dan Gyde blev onsdag begravet fra Sct. Mortens Kirke i Randers. Han faldt i Afghanistan.

Offer nummer 19 for den danske indsats i Afghanistan blev onsdag begravet fra Sct. Mortens Kirke i Randers.

29-årige Dan Gyde blev 4 december dræbt af en form for vejsidebombe, da han
forsøgte at hjælpe sin dødeligt sårede kollega.

Efter ceremonien i Sct. Mortens Kirke blev Dan Gyde stedet til hvile på Nordre Kirkegård i det nordlige Randers.

Svøbt i Dannebrog blev kisten med den døde soldat båret af soldaterkolleger. Dan Gyde ønskede en militær begravelse, og foruden venner og familie deltog derfor også forsvarsminister Søren Gade (V) og en række soldater i ceremonien.

- Det er jo så trist og sørgeligt, som det kan blive. Vi har sagt farvel til Dan Gyde, og det er jo hjertegribende at sidde og se Dan Gydes kæreste og lille barn i kirken, sagde Søren Gade til TV 2 | ØSTJYLLAND.

<b>TV 2 | ØSTJYLLAND bringer onsdag aften en reportage fra begravelsen.</b>