Dømt for bestialsk overfald
25-årig århusianer er blevet idømt en forvaringsdom for et usædvanligt voldsomt overfald sidste sommer.
12. jan 2005, kl. 08:25
Mere end 30 dage gammel
En livstruende maltraktering af en 57-årig grønlandsk kvinde har kostet den 25-årige Amin Nasri fra Århus en forva- ringsdom, idet han har erkendt sig skyldig i forbrydelsen, der fandt sted i Hasle ved Århus i juni 2004.
Han betegnes af psykiatere som en særdeles farlig person, og derfor bliver han nu anbragt på ubestemt tid i forvaring i Herstedvester, skriver flere aviser.
Han kendte kun kvinden af udseende, da de boede i samme område. Han var under overfaldet voldsomt spirituspåvirket.
Kvinden lå i respirator i fem uger, men overlevede. /ritzau/