DM-titel gav Mille ædeflip

Vandt DM i bodyfitness og tog 18 kilo på

06:00 Luk video

Med en imponerede fedtprocent på seks var Mille Køpke i sit livs form, da hun sidste år vandt DM i bodyfitness.

Forud havde hun brugt utallige timer i træningslokalet, og efter at have vundet guldmedaljen, forsøgte hun forgæves at holde vægten og bevare den imponerende krop, der havde skaffet hende DM-titlen.   

- Det sidste år har været den hårdeste læring i mit liv, og i dag er jeg overbevist om, at jeg står stærkere end jeg nogensinde har gjort. Men at jeg skulle helt ned og skrabe bunden, det var jeg ikke forberedt på, fortæller Mille Køpke ærligt i Go' Aften Østjylland.

I flere måneder op til DM-konkurrencen havde hun fulgt en streng kostplan, som efterfølgende endte med give hende ædeflip. 

Se: Danmarks bedste

- Jeg startede med at faste, men det skulle jeg ikke have gjort, for det gjorde at jeg kom ud i nogle ædeflip. Jeg skulle bare have noget sukker, og alt det der havde været forbudt på min kostplan som chokolade, brød med smør og is, fortæller Mille Køpke til Go' Aften Østjylland.

Klik på videoen øverst og se hvordan Mille Køpke kæmpede sig ud af livskrisen og se mere i Go' Aften Østjylland i aften kl. 18.20 og kl. 21.20.