DHF afviser Randers-protest
Dansk Håndbold Forbund har underkendt den protest, Randers Herre Håndbold indgav efter den afgørende oprykningskamp anden påskedag
14. apr 2015, kl. 15:10
Mere end 30 dage gammel
Dansk Håndbold Forbund har underkendt den protest, som Randers Herre Håndbold indgav efter oprykningskampen mod Skanderborg Håndbold, der blev spillet anden påskedag.
Randers Herre Håndbold tager DHF's underkendelse af protesten til efterretning, og dermed er der sat endeligt punktum for en sæson, som i den grad er mere end godkendt, oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Da vi startede sæsonen, var målsætningen at forbedre sidste sæsons 6. plads, og vi skulle videreudvikle holdet og samle en masse erfaring, skriver klubben.
Kendelsen betyder, at Skanderborg Håndbold bliver i Boxer Herre Ligaen.