Det bliver forrygende flot efterårsvejr

Efterårsferien bliver skudt i gang med et fantastisk vejr. Især hvis man er til masser af sol og varme

Udsigt over Skanderborg Sø lørdag morgen klokken 7.

Kalenderen viser midt i oktober, men vejret minder mere om dansk sommer end efterår.

- Det ligner, at vi kan nærme os 22 grader over Østjylland, og det er højst usædvanligt her i midten oktober måned, fortæller Andreas Nyholm fra TV2 Vejret.

Vi får op til 22 grader i Østjylland lørdag.

Allerede fra morgenstunden lørdag vil det lune vejr begynde.

- Vi står op til en 14-15 grader. Det er rigtig, rigtig højt for årstiden, siger vejrværten.

Læs også Vikingesølv gravet op efter 1000 år: Fjenden var lige om hjørnet

Så hvis man har efterårsferie, så gælder det bare om at komme ud og nyde den. Der vil være enkelte skyer i begyndelsen af dagen, men derefter kommer solen.

- Så får vi temperaturer ude kystnært ved en 19-20 grader. Kommer vi bare lidt væk fra østkysten, vil vi se temperaturer, der kan ramme 22 grader lokalt. Det er helt vildt her på denne årstid, fortæller Andreas Nyholm.

01:10

Her kan du se vejrudsigten for lørdag og den kommende uge.

Luk video

I følgeskab med solen vil der også komme vind. Den vil ligge på omkring seks til syv meter i sekundet ved de østvendte kyster og komme syd fra.

- Søndag er der masser af sol på programmet. 18-19 grader, siger Andres Nyholm fra TV2 Vejret.

Resten af weekenden vil også være med sol.