Den nye biskop er fundet

Ny biskop i Aarhus Stift er Henrik Wigh-Poulsen

02:48

1 af 2

En ny biskop i Aarhus Stift er fundet. Det er Henrik Wigh-Poulsen, der bliver ny biskop, når biskop Kjeld Holm til sommer falder for aldersgrænsen og må videregive lederskabet af Aarhus Stift.

Han fik 1.258 stemmer ud af 2.042 gyldige stemmerstedler.

Henrik Wigh-Poulsen har været præst i to landsogne og er nu domprovst i Odense. Han gik til valg på ønsket om forskellighed i folkekirken.

Se også: Bispevalg: Tæt løb

Den 56-årige domprovst er glad for Odense og for sit job og havde derfor også besluttet, at biskopembedet ikke var noget for ham. Men den gamle studieby Aarhus, hvor han blev uddannet, trak, og derfor meldte han sit kandidatur.

Den anden kandidat til bispevalget var Jens Maibom Pedersen, der er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Mød Henrik Wigh-Poulsen øverst på siden.