Den Gamle By i verdensklasse
Den Gamle By i Århus er blandt verdens 1000 største seværdigheder.
30. mar 2005, kl. 13:53
Mere end 30 dage gammel
Den Gamle By i Århus er blandt verdens største seværdigheder. Det mener den amerikanske rejsejournalist Howard Hillman.
Howard Hillman har lavet en liste over verdens 1000 største seværdigheder. Listen tæller blandt andet købstadsmuseet Den Gamle By, som er et af de steder, Howard Hillman har besøgt under sine mange rejser.
Ud over Den Gamle By er Danmark ifølge gratisavisen Urban repræsenteret med Egeskov Slot, Frederiksborg Slot, Den Lille Havfrue, Møns Klint og Tivoli i København.