Defekt ovn skyld i dødsfald

Forgiftet af brændeovn i kolonihavehus

Den 68-årige boede her på Jaguarvej i det sydøstlige Randers. Foto: Google Street View

En 68-årig mand er fundet død i sit kolonihavehus på Jaguarvej i det sydøstlige Randers.

Det var en mandlig bekendt, der fandt ham torsdag middag.

Den mandlige bekendte havde ifølge Randers Amtsavis opsøgt den 68-årige, fordi de to sammen skulle ud og købe en ny brændeovn, da den gamle var blevet utæt.

Men noget kunne tyde på, at det var for sent. Politiets teori er, at den 68-årige er blevet forgiftet på grund af den utætte brændeovn.