Dårligt arbejdsmiljø i nyt musikhus
Arbejdesmiljøet tilbygningen til Musikhuset i Århus får dumpekarakter. De ansatte bliver syge i de splinternye bygninger.
11. dec 2008, kl. 08:43
Mere end 30 dage gammel
Tilbygningen huser Det Jyske Musikkonservatorium, som flyttede ind i de nye bygninger for blot et år siden. Nu viser det sig ifølge JP Århus, at det fysiske arbejdsmiljø er så dårligt, at flere af konservatoriets ansatte er blevet syge.
Arbejdstilsynet udstedte efter et kontrolbesøg for nylig et påbud om at indhente ekspertbistand og bringe forholdene i orden senest den 9. februar.
Ifølge tilsynet er indeklimaet i en række af administrationens kontorer og arbejdslokaler kritisabelt.