Dansk triumf i Århus
De danske bordtennismænd vandt nærmest sensationelt EM-guld i Atletion i Århus.
31. mar 2005, kl. 10:13
Mere end 30 dage gammel
Michael Maze, Finn Tugwell, og Allan Bentsen skrev dansk bordtennishistorie, da de onsdag vandt EM-guld for landshold.
Men det var først efter et medrivende finaledrama mod Østrig, hvor 0-2 blev til 2-2, inden Allan Bentsen sikrede triumfen på hjemmebane i Atletion i Århus foran 2000 jublende tilskuere.
Den østrigske verdensklasseduo Werner Schlager og Chen Weixing måtte bøje sig mod Michael Maze samt 36-årige Allan Bentsen, der vandt den sidste og afgørende kamp. /ritzau/