Dagbog mod stress
Sygeplejersker er så hårdt ramt af stress, at de nu vil råbe amtspolitikerne op.
1. jun 2004, kl. 15:24
Mere end 30 dage gammel
Sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger er stressede og fortravlede. Nu vil de fortælle Århus Amt, hvor galt det er fat. Derfor har Dansk Sygeplejeråd opfordret sine medlemmer til i dag at skrive dagbog for at beskrive hverdagen på de medicinske afdelinger. - Tempoet på afdelingerne er skruet enormt i vejret. Sygeplejerskerne føler ikke at de kan følge med. Det giver stress og ET dårligt arbejdsmiljø til skade for både sygeplejersker og patienter, siger fællestillidskvinde for sygeplerskerne på Silkeborg Centralsygehus, Birthe Mossin, til TV2 / ØSTJYLLAND.