Chris Anker venter på baby
Tvivlsom til start i Hadsten
Chris Anker Sørensen er tvivlsom til start ved gadeløbet "Det Nye Løb" i Hadsten. Han går i dag og venter på at blive far, og hvis det ikke er sket inden aften, er han ikke at finde ved startlinjen, skriver Århus Stiftstidende.
Chris Anker Sørensen sluttede Tour de France i søndags som nr. 31, og han sprang afslutningsfesten over for at komme hjem til sin højgravide kone, der skulle have født i sidste uge
- Hvis jeg stiller op, kører jeg efter sejren. Det er et løb, der er tæt på min egen hjemby, og jeg har gået på gymnasiet i Hadsten. Det er det tætteste på hjemmebane, jeg kommer, så jeg vil selvfølgelig gerne vinde, siger han til Stiftstidende
Det Nye Løb skydes i gang i aften klokken 19.00 på Søndergade i Hadsten.
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30