Cheftræner: En vigtig sejr

Vandt omsider på hjemmebane

Foto: Ole Nielsen

Det var en lettet AGF-cheftræner, der torsdag aften kunne gøre status, efter at aarhusianerne på hjemmebane besejrede Fredericia med 2-1.

Det var første gang i ikke mindre end 10 måneder, at AGF var i stand til at tage alle tre point på hjemmebane.

Derfor overrasker det ikke cheftræner Morten Wieghorst, at sejren kom i hus med smallest mulig margin, nemlig et enkelt mål.

- Jeg tænkte inden kampen i dag, at når vi får den første hjemmesejr, så bliver det formentlig ikke overbevisende. Det bliver en hurdle, vi skal forbi. Det var også det, der skete i løbet af anden halvleg, da vi er foran 2-0, og de så får det reduceringsmål, hvor vi måske nok burde have lukket kampen - så ville det blive nervøst, og det blev det også, siger han til AGFs hjemmeside.

Se: Fik årets første hjemmesejr

- Der var noget nervøsitet, men det, synes jeg egentlig, var værre i starten af kampen. Der sker nogle underlige ting i starten af kampen, men stille og roligt får vi ro i vores spil og får vist noget af det, vi gerne vil stå for.

De to aarhusianske mål blev sat ind af Kim Aabech og Martin Jørgensen, inden det midt i 2. halvleg lykkedes Fredericia at reducere.

I næste runde møder AGF på hjemmebane en af de direkte modstandere i toppen af 1. division, Lyngby. Kampen spilles søndag 7. september.