Camping - også om vinteren

Der behøver ikke være høj sol og varmt badevand for at nyde campinglivet. Campingplads i Ajstrup åbner nu også om vinteren.

Ajstrup Strand Camping mellem Århus og Odder åbner nu op for vintercamping.

Tidligere lukkede campingpladsen ellers for gæster i oktober, men fra september i år vil
det være muligt at vintercampere. Noget som ifølge campingspladsen selv har været meget efterspurgt.

Nu har Ajstrup Strand Camping så fået tilladelse til at holde åbent hele året.

Hos kollegaerne på Hampen Sø Camping har man haft vinteråbning i flere år, og her melder man udsolgt hver eneste år.