To byråd i parløb
Politikerne i Rønde og Rosenholm kommuner har på fælles møde aftalt parløb ved kommunalreform.
26. jan 2004, kl. 13:11
Mere end 30 dage gammel
Hvis der skal slås kommuner sammen på Djursland, så vil Rønde og Rosenholm meget gerne have hinanden.
Det er essensen af en pressemeddelelse fra borgmestrene i de to små kommuner, efter deres byråd i fredags holdt et fælles sonderende møde.
- De to byråd var enige om, at Rønde og Rosenholm Kommuner er naturlige samarbejdspartnere såfremt Folketinget vedtager en kommunalreform, der medfører at de to kommuner ikke længere kan opretholdes som selvstændige kommuner. Der var ligeledes enighed om, at de to kommuner vil vise megen åbenhed over for andre kommuner, skriver borgmestrene Richard Volander fra Rosenholm og Vilfred Friborg Hansen fra Rønde.