Byer kan blive slået sammen

To byer nær Silkeborg kan blive slået sammen

Foto: Google Maps

Byerne Sejs og Svejbæk ved Silkeborg kan i fremtiden blive slået sammen til én by med navnet Sejs-Svejbæk.

Vej- og Trafikudvalget i Silkeborg Kommune tager stilling til en eventuel sammenlægning af de to byer på et møde mandag.

Vejdirektoratet har rettet henvendelse til teknik- og miljøchefen, og det er på den baggrund, at forslaget er kommet.

Byerne har allerede det fælles Sejs-Svejbæk Sogn og Sejs-Svejbæk Kirke, og de ligger meget i forlængelse af hinanden.

Det er med henblik på en mere fornuftig skiltning på vejene, at forslaget skal tages op.