Bybus kørte galt i Aarhus

En bybus med 20 passagerer kørte tirsdag eftermiddag galt ved Hasle Torv i det vestlige Aarhus

Foto: Jon Mathias Christensen

Foto: Jon Mathias Christensen

Foto: Jon Mathias Christensen

Foto: Jon Mathias Christensen

Foto: Lea Vosegaard Als

1 af 5

En bybus kørte tirsdag eftermiddag galt på Viborgvej ved Hasle Torv, efter buschaufføren formentlig fik et ildebefindende.

Chaufføren mistede kontrollen over bussen, og den ramte tre personbiler, herefter kørte den ind i noget buskads og ramte en mur, inden den stoppede.

20 passagerer var med i bussen, og der var flere børn blandt dem. Alle blev efterfølgende kørt på hospitalet til kontrol, men ingen er kommet alvorligt til skade.

- Det var lægen på stedet, der anbefalede, at alle blev kørt til kontrol, siger vagtchef Carsten Dahl fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Bussen er i øjeblikket ved at bliver transporteret væk fra stedet.

Ulykken skaber en del trafikale problemer ud af Aarhus mellem ring et og ring to, hvor der i øjeblikket er kø.