Buttenschøn klar med nyt album
TV 2 | ØSTJYLLAND mødte Thomas Buttenschøn til en snak under bøgetræerne
Det store hår ligner sig selv, men Thomas Buttenschøn møder os med et mere alvorligt ansigtsudtryk end normalt.
- Jeg er blevet ældre og er ikke helt ung. Jeg vil gerne lave nogle sange med substans, forklarer han.
Thomas Buttenschøn er opvokset i Gylling ved Odder men har siden 2005 boet i København, og denne sommer har han for en sjælden gangs skyld næsten holdt tournéfri.
- Jeg har spillet fire små koncerter her i Skanderborg, men ellers har jeg helt hold festivals-fri, for at være helt ladet op til når det nye album kommer på gaden siger Thomas Buttenschøn.
Det nye album udkommer på mandag og hedder Vinden der blæser og indeholder blandt andet tekster om kriminelle indvandrere, luderne på Skelbækgade og snobberiet i København.
Efter den karismatiske sanger er flyttet til København er den glade dreng blevet samfundskritisk.
- Jeg synes også, at de har fortjent nogle sange og blive hørt. Jeg synes tonen i indvandrerdebatten har taget en uheldig drejning, lyder det fra Thomas Buttenschøn.
Han er spændt på hvordan hans fjerde album bliver modtaget og hans nye mere rockede lyd.
Klik på linket ude til højre og hør her en smagsprøve fra Vinden der blæser.
Læs og se desuden mere fra Smukfest på tv2oj.dk's festival-tema