Butikker dropper julenisser
Nisser er blevet et særsyn i byens butikker
7. dec 2011, kl. 18:26
Mere end 30 dage gammel
De klassiske julemænd og nisser er på vej ud som en del af juleudsmykningen i forretningerne i Silkeborg, det viser undersøgelse som Midtjyllands Avis har foretaget.
Ud af seks butikker som avisen har besøgt, var der kun julemænd og nisser i én butik.
- Nisser er generelt ved at forsvinde for vores boliger, og det afspejler sig også i den måde, butikkerne bliver indrettet på, siger Mette Skovgaard Frich, der er seniorkonsulent i Retail Institute Scandinavia til mja.dk.
Ifølge Mette Skovgaard Frich skyldes forretningernes fravalg af nisser, at juleudsmykningen i stigende omfang rettes mod den voksne målgruppe.