Busserne kørte bare videre

Ingen stilhed hos Aarhus Sporveje

De aarhusianske bybusser holdt ikke stille, da det officielle Danmark mandag gik i stå i et minuts stilhed

Mens det meste af det officielle Danmark stod stille mandag kl. 12 for at mindes de norske ofre, kørte bybusserne i Aarhus videre. Det ærgrer direktøren for Aarhus Sporveje Torben Højer.

- Jeg blev kontaktet af en chauffør ved 11-tiden, der foreslog, at vi gjorde det, og jeg er helt enig i, at det var en god idé. Desværre ville jeg ikke være i stand til at komme i kontakt med alle chaufførerne gennem sms med så kort varsel, og derfor gjorde jeg det ikke, siger Torben Høyer til JP Aarhus.

Han er overbevist om , at passagererne ville have støttet ideen om at holde stille kl. 12.

Aarhus Sporveje har ifølge avisen ikke tidligere markeret den slags højtideligheder.