Busrute truet: Hverken kommuner eller regionen vil betale

Busrute 112 mellem Aarhus og Silkeborg kan synge på sidste vers. Kommunerne og regionen kan ikke blive enige om, hvem der skal betale for at holde ruten kørende

Turen mellem Aarhus og Silkeborg risikerer at blive besværliggjort betydeligt, hvis der ikke meget snart bliver fundet penge til at holde den kørende.

Kommuner og regionen skændes indbyrdes om, hvem der skal betale for busrute 112 mellem Aarhus og Silkeborg.

Ruten er nemlig i fare for at lukke som følge af et sparekrav på den kollektive trafik på op til 60 millioner kroner.

Læs også Ekspresspor til biler skal give flere cyklister

- Både kommuner og regioner er sat i verden for at give en ordentlig kollektiv trafikbetjening til borgerne, og det skal de selvfølgelig bare se at få løst. Det er overhovedet ikke rimeligt, at det er borgerne og passagererne, der bliver taget som gidsler, siger Kim Christiansen, der er trafikordfører for Dansk Folkeparti.

Vi bruger ganske mange penge på at organisere den her kollektive trafik, og det kan da godt være, vi skal overveje, om ikke kommunerne selv kan løse den.

Kim Christiansen, Dansk Folkeparti

Folketingsmedlem Jens Joel (S) er enig i, at der er et klart problem i, at ingen tager ansvaret for busrutens fremtid.

- Jeg tror i hvert fald, at den her sag skal gøre, at man kigger på, hvordan opgavefordelingen er, så man sikrer, at man ikke ender uden busruter, men at man tværtimod sikrer, at der bliver taget hånd om de ting, og de prioriteringer, som skal laves, siger socialdemokraten til TV2 ØSTJYLLAND.

Borgere tager kampen op

Mandag aften er der arrangeret i Galten arrangeret borgermøde, hvor hundredvis af utilfredse borgere fra landsbyer i Østjylland samles, fordi de er bange for at miste rute 112. Og så fordi, de er sure over Region Midtjyllands store besparelser på kollektiv trafik.

Ruten med den usikre fremtid forbinder Silkeborg og Aarhus.

Kim Christiansen (DF) og Jens Joel (S) har begge to bud på, hvordan man eventuelt kunne finde løsninger på de store besparelser

- Der er jo den mulighed, at man slanker administrationen. Vi bruger ganske mange penge på at organisere den her kollektive trafik, og det kan da godt være, vi skal overveje, om ikke kommunerne selv kan løse den, siger Kim Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.

01:26

VIDEO: Kim Christiansen (DF) og Jens Joel (S) er ikke glade for situationen, som rute 112 står i.

Luk video

- Vi skal også kigge på, hvordan vi kunne drive den kollektive transport endnu mere effektivt. Måske med brug af nogle mindre enheder, hvis der ikke er brug for den helt store bus ude i områderne, siger Jens Joel.

Læs også Frivillige bygger 1200 meter mountainbike-bane - og det er kun begyndelsen

Uanset hvordan de mange millioner bliver sparet, mener folketingspolitikeren dog, at det grundlæggende er et problem, at der bliver sparet så mange penge på busserne.

- Det er et eksempel på, at det kræver investeringer i kollektiv transport, hvis man vil have landet til at hænge sammen, og vi har en transportminister lige nu, der siger, at det er privatbilisternes tur, og der skal ikke bruges en krone mere på kollektiv transport, siger Jens Joel til TV2 ØSTJYLLAND.