Busofre hjem via Tirstrup

28 ambulancer bringer de kvæstede fra busulykken i Tyskland til fem sygehuse i Jylland.

28 ambulancer holder klar i lufthavnen i Tirstrup, når et særligt chartret fly med de fleste af de kvæstede fra lørdagens busulykke i Tyskland lander kl. 15.15.

Seks af ambulancerne kører sårede til Århus Sygehus, tre kører til Randers og resten til Esbjerg, Herning og Århus. De sårede fordeles så de kommer tættest muligt på deres bopæl. Tilbage i Tyskland bliver 11 passagerer, der er kommet så slemt til skade, at lægerne ikke vil flytte dem fra de sygehuse, hvor de er indlagt nu.

Ulykken kostede tre mennesker livet. De to af dem var bussens chauffører, der begge boede i Fårvang ved Silkeborg. 40 passagerer blev kvæstet. Af dem var de 12 fra Østjylland.

Se mere om buspassagerernes ankomst til Danmark i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.