Bus skyld i olieudslip

En bus var mandag formiddag skyld i et olieudslip på Sølystvej i Horsens

En slamsuger og en fejemaskine rykkede mandag ud til Sølystvej i Horsens. Foto: Google Maps

En buschauffør måtte mandag formiddag tilkalde Horsens Brand og Redning, da han opdagede, at han havde spildt olie.

- Han havde mistet bundproppen til bussens dieselolietank, som gør, at han har spildt en del dieselolie på Sølystvej i Horsens, oplyser indsatsleder Søren Stidsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Da buschaufføren opdager det, stopper han bussen, og får stoppet det, så der ikke løber mere olie ud, der kan løbe ned i kloakken.

- Vi måtte have gang i slamsuger og en fejemaskine i forbindelse med oprydningsarbejdet, siger Søren Stidsen.

Hvordan bussen har mistet bundproppen er uvist.