Bunkere bliver til øvelokaler
Vil leje underjordiske bunkere ud til bands
Musikbands, sportsforeninger og andre aarhusianere får nu muligheden for nye anderledes lokaler.
For Aarhus Brandvæsen vil nu begynde at leje byens underjordiske bunkere ud.
Thorbjørn Jørgensen, beredskabsinspektør hos Aarhus Brandvæsen, siger, at der er et stort behov for lokaler.
- Og så kan man lige så godt udnytte bunkerne, hvis man kan få det til at hænge sammen, siger han.
I alt ligger der 45 kuppelformede og 250 rørformede beskyttelsesrum, og Thorbjørn Jørgensen ser store muligheder i dem.
- Nogle kan man bruge til at lave musik i uden at forstyrre naboer. Andre rum kan bruges som lager.
Ideen kommer fra København, hvor man i næsten 20 år med succes har lejet bunkerne ud.
Huslejen for en bunker bliver cirka 1500 kroner om måneden.
Kilde: DR Østjylland