Budget-app til unge hitter: 35.000 har fået hjælp med økonomien

Spiir skal hjælpe unge mennesker med at få styr på økonomien, lyder det fra Rune Mai (th.)

Spiir giver dig bedre pengevaner - uden løftede pegefingre

- Der er mange, der får et chok, når de finder ud af, at de brugte 1700 kroner på fastfood sidste måned. 

Sådan lyder det fra Rune Mai, der er medejer af Spiir - en budget-app, der automatisk holder øje med bankposteringer og fortæller brugeren om hans eller hendes forbrugsmønster. 

Vi tror ikke på, at vi skal være dem, der siger, at folk ikke må drikke den dyre kaffe på Bareso.

Rune Mai, medejer, Spiir

Rune Mai og resten af holdet bag det Aarhus-baserede firma af samme navn lancerede appen for få måneder siden, og siden da er det strømmet ind med unge brugere, der gerne vil have mere sunde pengevaner. 

- Vi lancerede appen i december og har siden har vi fået 35.000 brugere. Vi får 300 nye brugere om dagen, siger Rune Mai og fortsætter:

- Folk har været super glade for den. Vi har primært fået nye brugere ved at unge mennesker tagger hinanden på Facebook.

Spiir skælder ikke ud

I stedet for at vise dig nogle kedelige nøgletal, så viser vi dig dit pengeflow.

Rune Mai, medejer, Spiir

Spiir er en gratis-app, der indtager rollen som brugerens penge-assistent. Her er ingen løftede pegefingre eller formaninger, og det er en vigtig del af konceptetet.

- Vi tror ikke på, at vi skal være dem, der siger, at folk ikke må drikke den dyre kaffe på Bareso, lyder det fra Rune Mai.

Han fortæller, at målet med appen er at hjælpe unge mennesker med at få styr på økonomien.

- I stedet for at vise dig nogle kedelige nøgletal, så viser vi dig dit pengeflow. Det lyder måske trivielt, men mange unge har pænt mange transaktioner, og det kan være svært at danne sig et overblik over, hvordan man bruger sin penge. Du bliver stille og rolig økonomisk bevidst, når du bruger appen, fortæller Rune Mai.

 

Kræver adgang til dine kontooplysninger

Spiir kræver i sagens natur adgang til brugerens kontooplysninger, og det kan formentlig virke lidt afskrækkende på mange potentielle brugere. Ifølge Rune Mai behøver man dog ikke frygte for sine penge.

- Vi har brugt mange penge på at investere i forbrugersikkerhed. Vi kan kun se data, og vi henter kun det, vi bliver bedt om at hente, fortæller han.

Folkene bag Spiir har blandt andet tjent penge på en samarbejde med Lån & Spar bank, der tilbyder deres kunder appen som et værktøj til økonomien.

00:53

Video: Her kommer øko-køerne (endelig) på græs!

Læs mere